Tilbage

 

Ansættelsesforhold

    skrevet af registreret revisor Mogens Knudsen den 09-09-2016

 

Det kan ofte være vanskeligt at finde ud af om aftalt vederlag har karakter af et ansættelsesforhold eller det drejer sig om selvstændig virksomhed.

 

SKAT har udarbejdet nedenstående vejledning til brug ved løsningen af problematikken, idet der skal ske en konkret vurdering af aktiviteten ud fra nedenstående betragtninger:

 

Har du flere aktiviteter, vurderes de hver for sig. Du kan fx godt være lønmodtager med én aktivitet og samtidig honorarmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende med dine andre aktiviteter.

Det er de faktiske forhold, der lægges til grund ved vurderingen. En lønmodtager bliver fx ikke selvstændigt erhvervsdrivende ved at skrive en faktura i stedet for at få en lønseddel.

Følgende diagram viser de punkter, SKAT lægger vægt på, når aktiviteten skal kategoriseres.

Visning af billede: Selvstaendigt_Erhvervsdrivende_v76_3

Helt overordnet afhænger placeringen i den enkelte kategori af, om du har eller påtager dig en økonomisk risiko ved din aktivitet.

Ved økonomisk risiko forstås, at du risikerer at få et tab ved aktiviteten, fordi der er flere udgifter end indtægter - herunder udgifter som følge af et erstatningsansvar.

Den tid, du lægger i virksomheden, er ikke en økonomisk risiko, selvom du måske ikke får betaling.

En økonomisk risiko kan fx skyldes, at du sælger varer og har udgifter ved købet eller fremstillingen, som du risikerer ikke at få dækket. Dit produktansvar for varen kan også medføre et erstatningsansvar. Du kan blive nødt til at ombytte varen, tage varen retur eller udbedre skader på varen og betale udgifterne herved eller betale en kompensation til din kunde.

Sælger du en ydelse, fx hvis du er jurist og hjælper med slutseddel og skødeskrivning ved en hushandel, så har du i reglen ikke store udgifter ved dit arbejde. Men du risikerer at blive erstatningsansvarlig, hvis fx sælgeren af huset ikke er tinglyst som ejer af det.

 

Udgifter til fx transport til arbejde, arbejdstøj, frokost i arbejdstiden anses for typiske udgifter i et lønmodtagerforhold, og ikke for en økonomisk risiko ved din aktivitet.